Specialbørnehaven Solsikken er en del af organisationen Sct. Jacobi Skole og – Dagtilbud, som er Varde kommunes specialtilbud. Sct. Jacobi skole har til huse på Pramstedvej og Specialbørnehaven Solsikken på Egekrattet.
I Varde Kommune arbejder vi med
I Solsikken modtager vi børn i alderen 0-6 år, som på grund af betydeligt og varigt nedsat psykisk- og/eller fysisk funktionsevne har et særligt behov for pædagogisk støtte og behandling, som ikke kan dækkes i en almindelig daginstitution. Kendetegnende for børnene er at de har behov for at være i et skærmet specialpædagogisk behandlingsmiljø. I Solsikken tror vi på, at alle børn rummer unikke superkræfter. Hos os får børnene mulighed for at opdage, udvikle og bruge deres styrker i et miljø, hvor de bliver set, hørt og taget alvorligt.
Et vigtigt fokusområde er alternativ og supplerende kommunikation (ASK). Vi ved, at alle børn har ret til et sprog – og hos os skaber vi rammer, hvor børnene kan udtrykke sig gennem tegn, billeder, kommunikationstavler, teknologi og kropssprog. På den måde får hvert barn mulighed for at få sin stemme hørt. I Solsikken har personalet relevant uddannelse og kurser der støtter op omkring barnets kommunikation.
Vi har i Solsikken fokus på det gode, konstruktive forældresamarbejde, hvor vi tror på at forældrene er den vigtigste sparringspartner i fht. barnets trivsel.
Struktur og forudsigelighed er en del af vores superkraft som voksne. Vi tilrettelægger dagen, så børnene oplever ro, genkendelighed og overskuelighed. Samtidig skaber vi plads til leg, nysgerrighed og fællesskab – for det er her, børnene opdager deres evner og lærer at bruge dem i samspil med andre.
I Solsikken arbejdes der med ICDP, med udgangspunktet i den anerkendende tilgang og at de voksne har ansvaret for den gode relation til børnene.
I Solsikken ser vi ikke begrænsninger, men potentialer. Vores opgave er at støtte børnene i at tro på sig selv, turde tage skridt fremad og mærke glæden ved at være en del af et trygt fællesskab.
Kort sagt - vi hjælper børnene med at finde og bruge deres superkræfter.
Lukkedage, hvor der ikke tilbydes pasning:
Giv meget gerne besked i Aula komme/gå, om I kommer i ferierne, så vi kan sætte den rigtige bemanding på.
Man - Fre
07:00 - 15:00
Lør - Søn
Lukket